Studentermedhjælper til content og kommunikation
Er du en sprognørd med en rødglødende pen? Og vil du arbejde hands on med konkrete kommunikationsopgaver i et dynamisk digitalt bureau? Så er det måske dig, vi mangler i Webamp.
Din profil – en sprognørd med flair for kommunikation
Vi løber stærkt i Webamp i øjeblikket. Derfor søger vi dig, der er en struktureret sprogpedant med lysten til at bruge dine evner i et dynamisk webbureau.
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse indenfor kommunikation, retorik, journalistik, markedsføring eller lignende, og at du vil omsætte din teoretiske viden til konkrete kommunikationsopgaver.
Derudover skal du kunne nikke genkendende til følgende:
- Du kan skrive fængende og flydende på dansk.
- Du kan skrive fejlfrit – både på grammatisk og semantisk niveau.
- Du har forståelse for den givne kommunikationssituation og kan tilpasse dit sprogbrug og din kommunikation derefter.
- Du er selvkørende og struktureret – men samtidig social og samarbejdsvillig.
- Du trives i fleksible rammer, hvor du i høj grad selv har indflydelse på, hvornår du vil arbejde.
- Du er ikke bleg for at levere både høj kvalitet og kvantitet.
Lyder det som dig? Så er du måske den manglende brik i Webamps contentafdeling, hvor du kommer til at udarbejde og redigere indhold, som bringer Webamps kunder tættere på deres kunder.
Din opgave – at skabe kvalitetscontent for Webamps kunder
Du kommer primært til at hjælpe vores SEO-afdeling med at skrive webtekster, som kan læses af både mennesker og maskiner. Som både brugere og bots kan navigere i. Som kan løfte vores kunders online tilstedeværelse. Og som skaber bedre placeringer og flere konverteringer.
Du kommer desuden til at skrive content for vores Google Ads- og Social Ads-afdelinger, ligesom vores Web-afdeling helt sikkert også kommer til at trække på dine evner i ny og næ. Du får med andre ord rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige genrer.
Det er et plus, hvis du har erfaring med SEO samt WordPress eller lignende CMS’er – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du bare ikke kan lade være med at skrive. Og at du vil udvikle dine evner i et dynamisk arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til læring.
Sådan gør du:
Vedhæft din ansøgning, dit CV samt eventuel portfolio med tidligere lignende arbejde..
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Frederik på telefon 28 15 70 86 eller mail fr@webamp.dk.
Adresse: WEBAMP ApS, Vesterbrogade 6D, 2, 1606 København V
Arbejdstid: Ca. 15-20 timer om ugen – men vi har selvfølgelig forståelse for travle eksamensperioder.
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende interviews
Opstart: løbende
- Department
- Content
- Rolle
- Copywriter
- Placeringer
- Webamp

Webamp
Et hold af krøllede hjerner med ild i øjnene
Nogen larmer på kontoret. Andre foretrækker larmende stilhed og arbejder derfor bedst med et noise cancelling headset om ørene og øjnene koncentreret rettet mod skærmen. Nogen har sort humor.
Andre har… humor.
Nogen formaterer den mentale harddisk med kickboksning, musikproduktion, museumsbesøg eller vægtløftning. Andre tager til fodboldkampe og råber højt eller slapper af med havearbejde og nyder stilheden.
Personligheder er der nok af i Webamp. Alle har dog én ting til fælles: Vi lader nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere herske på arbejdspladsen. Derfor hyrer vi altid folk med ild i øjnene – og aldrig dem, der tror, de ved det hele i forvejen.
Om Webamp
Webamp er et bureau med base i hjertet af København. Her sidder et unikt team af unge krøllede, kreative, kloge hoveder og nørdede mennesker.
Bureauet blev stiftet i 2015 med ambitioner om at levere ekstraordinære kundeoplevelser og digitale løsninger, der skaber mærkbar vækst for vores kunder.
På kort tid har vi skabt rivende vækst – for eksempel blev vores CEO i 2021 valgt til Forbes 30 under 30 og Berlingske Talent 100. Det er et kvalitetsstempel af hele Webamp-holdet og vores evne til at skabe vækst.
Men vi er slet ikke tilfredse endnu. Vi kan altid blive bedre, end vi var i går – det er the Webamp Way.
Studentermedhjælper til content og kommunikation
Er du en sprognørd med en rødglødende pen? Og vil du arbejde hands on med konkrete kommunikationsopgaver i et dynamisk digitalt bureau? Så er det måske dig, vi mangler i Webamp.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Webamp?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.